Mand, tør du åbne op?
– Der er hjælp at få!
Når livet gør ondt…
Skilsmisse eller parbrud | Stress, sorg og depression | Handlingslammelse | Problematiske familierelationer | Arbejdsløshed eller vanskelighed ved at fastholde jobs | Økonomiske problemer | Ensomhed og manglende socialt netværk | Ingen adgang til egen bolig
Den rette støtte
Der er mange ting at forholde sig til, når man står midt i en svær social situation, hvor man ikke har, eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Det kan fx være skilsmisse, stress og depression. Eller måske er det problematiske familierelationer, arbejdsløshed, økonomiske vanskeligheder eller ensomhed.
På Mandekrisecenter Lolland tilbyder vi mænd mulighed for at få ro på tilværelsen og støtte til at styrke kontakten til pårørende, gamle venner eller arbejdsgiver.
Vi tilknytter en kontaktperson, faste samtaler og tilbud om gruppesamtaler, og vi giver efterfølgende hjælp til at bearbejde problemerne og komme ud af krisen og videre i livet.
Midlertidig bolig
På Mandekrisecenter Lolland kan vi tilbyde egen, midlertidige bolig, hvor du kan lukke døren og være dig selv. Vi har fælles opholdsstue og adgang til en dejlig have med mulighed for fælles aktiviteter.
Formålet med et ophold hos os er at tilbyde mænd i svære sociale situationer en tryg periode, hvor man klarer sig mest mulig på egen hånd i vores botilbud, samtidig med at der gives vejledning og hjælp fra vores rådgivere.
– også for fædre
Vi kan tilbyde fædre med børn at bo sammen på Mandekrisecenter Lolland. Det er muligt for fædre at have samvær med deres børn og få omsorg og støtte fx i situationer med højt konfliktniveau.